Han smilede, men den slags smil nåede ikke hans øjne.
"Jeg tænker bare," sagde han stille, "hvor hurtigt alting flyver."
Jeg forstod det ikke dengang. Jeg var kun sytten. Livet virkede uendeligt.
Men hun rakte ned i sin lille taske og trak et gammelt sort-hvidt foto frem. Hun og manden i militæruniform smilede til hinanden, som om ingen andre eksisterede.
"Det er din oldefar, Yelishey," sagde han. "Vi mødtes det år, jeg skulle have afsluttet gymnasiet. Han tog til Korea og kom tilbage som en helt anden person. Vi dansede i stuen, ikke i balsalen. Men jeg har altid spekuleret på, hvordan det ville være at være til en rigtig dimission mindst én gang..."
Det var dér, det virkelig ramte mig – det var ikke bare en sjov aften for ham. Jeg havde givet ham noget, han ikke havde kendt i halvfjerds år.
Senere samme aften annoncerede de, hvem der var kongen og dronningen af skoleballet. Jeg havde ikke forventet det – jeg er en stille person, der altid lytter i baggrunden. Men da de råbte mit navn, hørte jeg det næsten ikke over støjen.
Og så sagde de Allas navn.
Han så chokeret ud. Han frøs bare til. Jeg var nødt til at puffe til ham, men han rejste sig langsomt og tørrede øjnene.
"Åh, for himlens skyld!" mumlede han.
Vi gik på scenen sammen og fik plastikkroner og kunstige roser. Hele publikum råbte: "Dronning Alla!" – ligesom til en rockkoncert.
Men der er en hage ved det.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
For complete cooking times, go to the next page or click the Open button (>), and don't forget to SHARE with your Facebook friends.
